Avengers Endgame danske anmeldere / Filmz.dk

“Avengers: Endgame” får positive ord fra de danske anmeldere.

Den danske premieredag for “Endgame” er i dag. Det betyder også anmeldelser. De fleste er begejstrede.

Ekko-anmelder Ida Rud giver topkarakteren 6 stjerner:

[i]”Jeg er stadig udmattet. Fysisk, men især følelsesmæssigt. For jeg har set ‘Avengers: Endgame’, en mageløs tour de force, som er bedre, end jeg havde turdet håbe på,”[/i] skriver Rud.

Der er også 6 stjerner fra Filmz, der sammenligner “Endgame” med afslutningen på “Ringenes herre”-trilogien:

[i]”Slaget om det hele her i ‘Endgame’ er det største, jeg har set, siden Aragorn og de andre kæmpede til det sidste imod Sauron.”[/i]

Jyllands-Posten og B.T. tildeler begge 5 stjerner, imens en begejstret Troldspejlet-vært Jakob Stegelmann konstaterer, at [i]’Det slutter med et brag'[/i].

Ekstra Bladets Henrik Queitsch er dog ikke imponeret. Som eneste anmelder blandt de etablerede filmmedier er han skuffet over afslutningen på MCU:

[i]”Det hele kører snorlige efter bogen, man da det efterhånden er en bog, vi har læst/set mange gange, bliver det ærlig talt lidt enerverende i længden,”[/i] skriver Queitsch og giver 3 stjerner.