“Avengers: Endgame” er blevet lækket før morgendagens nordamerikanske premiere.
Marvel Studios havde henlagt verdenspremieren “Avengers: Endgame” til Kina i jagten på den globale åbnings-rekord.
Den plan er blevet en succes med en kinesisk premieredag med et billetsalg på 102 millioner dollars – ny rekord i Kina.
Men planen har også fået en uheldig bagside.
Få timer efter den kinesiske premiere blev hele “Avengers: Endgame” lagt ud på et torrent-site, skriver TorrentFreak.
Kopien er en optagelse fra en biografgænger, der nu har delt Marvel-filmen til gratis – og ulovlig – afbenyttelse på torrent-sider.
I sidste uge blev den sidste tredjedel af “Endgame” lækket på sociale medier – læs om Marvels reaktion her.
