Russo-brødrene afslører tilblivelsen af ikonisk replik i “Avengers: Endgame”.
DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!
“Avengers: Endgame” afslutter 22 MCU-film, der begyndte i 2008 med “Iron Man”.
Netop “Iron Man” genkaldes i slutningen af “Endgame”, da Tony Stark siger replikken [i]’I am Iron Man'[/i], inden han knipser og overvinder Thanos.
Netop den replik afsluttede “Iron Man” fra 2008, hvilket dengang var lidt af et tilfælde – læs om det her.
Det var også et tilfælde, at replikken kom med i “Avengers: Endgame”. Oprindeligt var Tony Stark nemlig ganske tavs, da han til slut ofrer sig:
[i]”Tony plejede ikke at sige noget i det øjeblik, men i klipperummet gik det op for os: ‘Han bliver nødt til at sige noget. Dette er en karakter, der har levet af kække bemærkninger’. Vi kunne ikke, vi forsøgte en million forskellige replikker,”[/i] siger Russo-brødrene til Slashfilm.
Jagten på den perfekte udgangs-replik for Tony Stark foregik tilbage i januar længe efter hovedoptagelserne var overstået til “Endgame”. Pludselig fik Marvel-klipperen Jeff Ford en idé:
[i]”Vores klipper Jeff Ford sagde så: ‘Hvorfor runder vi det ikke af, hvor han igen siger: Jeg er Iron Man?’ Og vi reagerede straks: ‘Få fat i kameraerne! Vi bliver nødt til at optage det i morgen’.”[/i]
