Avengers Endgame femtestørst billetsalg Jurassic World / Filmz.dk

Én uge efter den amerikanske premiere er “Avengers: Endgame” den femtestørste film nogensinde.

Marvel Studios har med “Endgame” nu globalt solgt biografbilletter for over 1,7 milliarder dollars.

Dermed overgår MCU-afslutningen “Jurassic World”, der i 2015 brugte 23 uger på at sælge billetter for 1,67 milliarder dollars.

Næste mål for “Avengers: Endgame” er at blive den største Marvel-film.

Der er således 300 millioner dollars op til “Infinity War” på fjerdepladsen på den historiske Box Office-liste.

“Avatar” sidder på førstepladsen med 2,78 milliarder dollars, hvilket tog 34 uger i 2009.

Det forventes, at “Avengers: Endgame” runder to milliarder dollars i løbet af weekenden.