Robert Downey Jr. bør blive hædret med en Oscar som årets bedste mandlige skuespiller, mener Joe Russo.
Han var skuespilleren, der startede MCU tilbage i 2008 i “Iron Man”. Robert Downey Jr. er om nogen årsagen til, at Marvel Cinematic Universe er blevet historiens største franchise.
Derfor bør Robert Downey Jr. belønnes med en Oscar for præstationen i “Avengers: Endgame”, mener Marvel-instruktør Joe Russo:
[i]”Hvis du ser på hans arbejde på bare de seneste fire Marvel-film, så er det fænomenalt… Han fortjener en Oscar måske mere end nogen anden over de seneste 40 år, på grund af den måde han har påvirket populærkulturen,”[/i] siger Joe Russo til Washington Post.
Marvel-kampagnen frem mod Oscar-showet er angiveligt allerede begyndt – læs om det her.
Oscar-showet bliver næste gang afholdt d. 9. februar.
