Ben Davis fotograf The Eternals MCU Marvel / Filmz.dk

“The Eternals”-instruktør Chloé Zhao får erfaren Marvel-fotograf i form af Ben Davis.

Han er fast mand bag kameraet hos Marvel Studios. Ben Davis begyndte MCU-karrieren med “Guardians of the Galaxy” i 2014.

Siden har Davis optaget MCU-film som “Avengers: Age of Ultron”, “Doctor Strange” og senest “Captain Marvel”.

Nu ser det ud til, at MCU-debutanten Chloé Zhao får erfaren hjælp fra Ben Davis, der angiveligt er hyret til opgaven med at fotografere “The Eternals”.

“The Eternals” fortsætter den kosmiske udvikling af MCU, hvilket Davis allerede har stor erfaring med i form af netop “Guardians of the Galaxy”, “Doctor Strange” og “Captain Marvel”.

Optagelserne begynder senere i 2019 – læs detaljerne her.