Sophie Turner kritik reagerer Game of Thrones afslutning / Filmz.dk

Sophie Turner savner respekt fra fans efter afslutningen på “Game of Thrones”.

Sæson 8 har splittet anmeldere og fans. “Game of Thrones”-afslutningen er den dårligst anmeldte af de i alt otte sæsoner.

Derfor har en gruppe fans startet en underskriftsindsamling, der kræver et remake af Sæson 8 – læs om det her.

Men de mange kritikere af “GoT”-afslutningen mangler respekt over for det hårde arbejde, som ligger bag serien, mener Sansa Stark-skuespilleren Sophie Turner:

[i]”Alle disse underskriftsindsamlinger og ting i den stil – jeg synes, det er respektløst over for holdet, forfatterne og filmskaberne, der utrætteligt har arbejdet i over 10 år, og som har brugt 11 måneder på at optage den sidste sæson,”[/i] siger Turner til The New York Times.

Sophie Turner medvirker i næste måned til at afslutte “X-Men”-franchisen, der begyndte for 20 år siden.