Super Brightburn James Gunn sequel / Filmz.dk

“Brightburn” får måske en fortsættelse – men er måske også selv en fortsættelse, afslører credit-scene.

Der skal advares mod mindre spoiler.

Den James Gunn-producerede “Brightburn” er måske starten på et ny Cinematic Universe med onde superhelte – læs om det her.

Men måske blev dette ‘Brightburn-Verse’ allerede startet for 10 år siden med filmen “Super”, der blev instrueret af ingen ringere end James Gunn.

Gunn skabte den alternative superheltefilm, inden han fortsatte som Marvel-instruktør med MCU-filmen “Guardians of the Galaxy”.

I “Super” fra 2010 forvandler en almindelig mand sig til superhelten Crimson Bolt.

Og netop Crimson Bolt medvirker i en ekstra scene under rulleteksterne til “Brightburn”, hvor man også ser en ond udgave af Wonder Woman og Aquaman.

Således kan “Brightburn” og “Super” vise sig at foregå i samme univers.