Den amerikanske stat Georgia vedtager ny antiabort-lovgivning – Netflix vil bekæmpe den.
Abort og filmproduktion har umiddelbart ikke så meget med hinanden at gøre. Og dog.
Staten Georgia er nemlig et af de centrale steder for den amerikanske filmproduktion på grund af fordelagtige skatteforhold.
Også Netflix producerer i Georgia, og streaming-tjenesten vil ikke se passivt til, imens staten forringer mulighederne for abort:
[i]”Vi vil arbejde sammen med American Civil Liberties Union og andre for at bekæmpe det i retten. Da lovgivningen endnu ikke er blevet gennemført, vil vi fortsætte med at optage der, samtidig med vi støtter partnere og kunstnere, der ikke ønsker at gøre det samme. Træder det nogensinde i kraft, vil vi gentænke alle vores investeringer i Georgia,”[/i] siger Netflix-chef Ted Sarandos til Variety.
Georgia har tidligere forsøgt at gøre det vanskeligere for homoseksuelle at blive gift, hvilket førte til protester fra blandt andre Marvel Studios, der truede med boykot – læs om det her.
