Marvel's Avengers spil ligner ikke MCU / Filmz.dk

Spiltraileren til “Marvel’s Avengers” har fået hård fankritik – men det er meningen, siger spildesigneren.

Den første trailer til Marvel-spillet “Marvel’s Avengers” fik først kritik for at mangle Hawkeye – læs om det her.

Men den kritik har Marvel Games tilsyneladende taget til sig – de teaser ændringer.

Spiltraileren har dog også fået kritik for udseendet på de kendte Marvel-helte, der på ingen måde ligner dem i Marvel Cinematic Universe.

Men det er meningen. Det forklarer Crystal Dynamics-designer Vince Napoli:

[i]”Vi har skabt en helt ny ting i samarbejde med Marvel, så det krævede vores egne karakterer.”[/i]

Shaun Escayg, der er kreativ direktør hos spiludvikleren Crystal Dynamics, uddyber, at det aldrig var målet at efterligne MCU:

[i]”Vi ville skabe et originalt ‘Avengers’-spil og vende tilbage til rødderne i tegneserierne,”[/i] siger Escay ifølge The Hollywood Reporter.