Toy Story / Filmz.dk

“Toy Story 4” har som den femte Disney-film i 2019 solgt biografbilletter for 1 milliard dollars – det er aldrig gjort tidligere.

“Captain Marvel”, “Avengers: Endgame”, “Aladdin” og “Løvernes konge” har allerede gjort det. Nu gør “Toy Story 4” det også.

“Toy Story 4” har netop rundet et globalt billetsalg på en milliard dollars. Det er den femte Disney-ejede film til at runde den milepæl i 2019 – det er aldrig gjort før.

Der er kun yderligere én film, der i år har rundet den ene milliard dollars i billetsalg. Der er tale om Sonys “Spider-Man: Far From Home”, der dog er produceret af Disneys Marvel Studios.

Disney giver senere i år premiere til henholdsvis “Frost 2” og “Star Wars: The Rise of Skywalker”, der begge forventes også at runde et billetsalg på en milliard dollars.

2019 er allerede et historisk rekordår får Disney – læs om det her.

“Toy Story 4” får dansk premiere d. 29. august.