Lucasfilm afslører ny plakat til “The Rise of Skywalker” – Rey er måske skiftet til Den mørke side.

Ved aftenens Lucasfilm-præsentation ved D23 Expo har Lucasfilm frigivet en ny plakat til “Star Wars”-afslutningen af Skywalker-sagaen.

Her ses Rey og Kylo Ren i kamp med Emperor Palpatine i baggrunden.

For de fremmødte var der også et klip fra “Episode IX”, som ikke er blevet frigivet online.

Her ses Rey med et dobbeltsværd som Darth Maul er kendt for at kæmpe med, imens hun er klædt i en mørk hætte.

Se traileren til “The Rise of Skywalker” lige her.

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får premiere d. 18. december.