“The Batman” bliver en detektivhistorie – og Mahershala Ali var favorit som ny Commissioner Gordon.
Så er der nyt om Matt Reeves’ “The Batman”, hvor Robert Pattinson er castet til rollen som Batman.
Den normalt pålidelige Daniel Richtman har nu nyt om plottet til “The Batman”, der falder i tråd med tidligere rygter:
[i]”Vil udforske en detektivhistorie, hvor folk begynder at dø på mærkelige måder. Herfra må Batman bevæge sig ind i Gothams underverden for at finde spor og løse mysteriet, der er forbundet til Gotham Citys historie og de kriminelle. I filmen er alle Batmans fjender allerede derude og aktive… Filmen har flere skurke, da de alle er mistænkte,”[/i] erfarer Richtman.
Jeff Sneider fra Collider kan tilføje, at Matt Reeves har Oscar-vinder Mahershala Ali som førstevalg til rollen som den ny Commissioner Gordon.
Ali er dog blevet mindre sandsynlig, da han har sagt ja til Marvel Studios og MCU-rollen som den nye Blade – læs om det her.
“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.

