Colin Trevorrow annoncerer “Battle at Big Rock: A Jurassic World Short Film” – premiere på søndag.
Ud af det blå har “Jurassic World”-instruktør Colin Trevorrow annonceret en kortfilm, der får FX-premiere på søndag d. 15. september, hvorefter den bliver frigivet online.
Trevorrow har selv medvirket til at skrive “Battle at Big Rock”, men det er endnu uklart, hvor i tidslinjen den udspiller sig.
Sandsynligvis foregår den i tiden omkring “Fallen Kingdom” eller som en forhistorie til “Jurassic World 3”, som Trevorrow selv instruerer.
André Holland, Natalie Martinez, Melody Hurd og Pierson Salvador er på rollelisten med “Batman v Superman”-fotograf Larry Fong bag kameraet.
Til næste år kommer Netflix-serien “Jurassic World: Camp Cretaceous” – læs om det her.
“Jurassic World 3” får premiere i 2021.
https://twitter.com/colintrevorrow/status/1171509382422491143?s=20
