Lørdagens gallapremiere på “Joker” blev lukket for journalister efter den seneste tids kritik.
Normalt er der journalister klar med mikrofoner og spørgsmål på den røde løber i Hollywood. Men ikke ved lørdagens gallapremiere på “Joker“.
“Joker” har frem mod premieren fået stigende kritik for at kunne opmuntre den ekstreme højrefløj til våbenvold.
Det har tidligere fået Joaquin Phoenix til at udvandre fra et interview, da han blev konfronteret med kritikken, hvilket fik Warner Bros. til at understrege, at Jokeren ikke er en superhelt – læs om det her.
Den slags spørgsmål var der ingen af til gallapremieren, hvor kun fotografer var velkomne:
[i]”Vores røde løber af kun for fotografer. Der er blevet sagt meget om ‘Joker’, og nu føler vi bare, at det er tid til, at folk skal se filmen,”[/i] udtaler en Warner Bros.-repræsentant til The Hollywood Reporter.
“Joker” får dansk premiere d. 3. oktober.
