1917 trailer første verdenskrig film / Filmz.dk

Sam Mendes frigiver nu den fulde trailer til 1. verdenskrigsfilmen “1917” – “Blade Runner 2049”-fotograf Roger Deakins har optaget den som ‘one shot’.

Den er 110 minutter. Og den skal forestille at udspille sig over præcis 110 minutter. Der nemlig ingen synlige klip i instruktør Sam Mendes’ “1917”.

Her følger man soldaterne Schofield og Blake, der spilles af George MacKay (“Captain Fantastic”) og Dean-Charles Chapman (“Game of Thrones”).

I “1917” er de på en mission, hvilket betyder, at kameraet følger dem hele filmens spilletid. Derfor har filmfotograf Roger Deakins forsøgt at få det til at ligne, at der er tale om en film uden klip – det hele opleves som ud i et, hvilket tidligere er set i Oscar-vinderen “Birdman“.

Kom bag om ‘one shot’-processen i denne featurette.

Universal Pictures har desuden frigivet nedenstående trailer til “1917”, som får premiere midt i Oscar-sæsonen.

På rollelisten er foruden MacKay og Chapman også navne som Richard Madden, Benedict Cumberbatch, Mark Strong og Colin Firth.

“1917” får dansk premiere d. 23. januar.