Todd Phillips Joker vold forsvar / Filmz.dk

“Joker”-instruktør Todd Phillips forsvarer den realistiske vold i DC-filmen.

Han er blevet heftigt kritiseret for “Joker”, der frygtes at opmuntre til vold blandt højreekstreme incels i USA.

Senest har FBI været ude at udtale sig om “Joker”-truslen – læs om det her.

Men Todd Phillips mener ikke, at “Joker” øger truslen om vold – tværtimod er der tale om en ansvarlig film:

[i]”Er det ikke en god ting at fjerne tegneserie-elementet fra vold, som vi er blevet så immune overfor? Så jeg var lidt overrasket over, at det blev drejet i den retning, at den virker uansvarlig, fordi for mig virker det faktisk meget ansvarligt at få den til at føles ægte,”[/i] siger Todd Phillips ifølge IndieWire.

Således mener Phillips, at ved at gøre volden mere grum og realistisk, så kan man netop lettere tage afstand fra den – og ikke lade sig inspirere af den.

Det tyder da heller ikke på, at publikum lader sig skræmme af “Joker”, der styrer mod gigantisk åbning – læs mere her.