Ant-Man 3 MCU Marvel / Filmz.dk

MCU-chef Kevin Feige afviser bestemt ikke en tredje film om Ant-Man – brikkerne blev lagt i “Avengers: Endgame”.

Den første “Ant-Man” fik premiere i 2015, hvilket blev fulgt op tre år senere af “Ant-Man and the Wasp” i 2018.

Derfor ville en “Ant-Man 3” være logisk i 2021, men det bliver ikke tilfældet – Phase 4 og 2021 er fyldt op hos Marvel Studios.

Det betyder dog ikke, at Ant-Man er færdig i MCU, afslører Kevin Feige:

[i]”Skakbrikkerne blev sat målrettet op efter ‘Endgame’. Der er dem, som er væk fra brættet, og dem, der stadig er på,”[/i] siger Feige til The New York Times.

Aktuelt er der dog ingen konkrete planer afsløret om “Ant-Man 3”.

I stedet har “Ant-Man”-instruktør Peyton Reed vist interesse for MCU-udgaven af “Fantastic Four”, som Feige teasede ved sommerens Comic-Con – læs om det her.

Læs også ‘Marvel-instruktør presser på for ny “Fantastic Four” – rygte om premieredato‘.