Brie Larson MCU Marvel kvinder / Filmz.dk

Brie Larson og en række andre MCU-kvinder ønsker en rendyrket kvindefilm sat i Marvel Cinematic Universe.

Der er efterhånden mange kvinder i MCU. Captain Marvel, Scarlet Witch, The Wasp, Shuri, Valkyrie, Nebula og Gamora.

Flere af dem har et ønske om at optræde i en kvindedrevet Marvel-film, hvilket de har fortalt MCU-chef Kevin Feige, fortæller “Captain Marvel”-stjernen Brie Larson:

[i]”Mange af de kvindelige cast-medlemmer hos Marvel gik op til Kevin [Feige] og sagde: ‘Vi er sammen om dette, vi ønsker at gøre det’,”[/i] siger Larson til Variety.

Kevin Feige har proklameret, at fremtiden for MCU byder på mere diversitet, men om det konkret betyder en “A-Force”-film vides endnu ikke:

[i]”Hvad det betyder, har jeg ingen anelse om. Jeg bestemmer ikke over fremtiden for Marvel.”[/i]

Marvel Comics-tegneserien “A-Force #1” debuterede i 2015, hvor Marvel-kvinderne kæmpede sammen.

She-Hulk er leder for gruppen. Netop She-Hulk får snart sin egen MCU-serie på Disney Plus – læs om det her.

Læs også ‘“Avengers: Endgame”-instruktør forklarer scene med kvindelige MCU-helte‘.