Masters of the air apple / Filmz.dk

Steven Spielberg laver nu et tredje kapitel i sin historie om 2. verdenskrig – “Masters Of The Air” bliver til virkelighed hos Apple TV+.

Han har haft stor succes med først “Band of Brothers” og dernæst “The Pacific” hos HBO.

Nu fortsætter Steven Spielberg sin fortælling om 2. verdenskrig med “Masters Of The Air”, der flytter til Apple TV+.

“Masters of the Air” var ellers oprindeligt planlagt som endnu en HBO-serie, men prisen på over 200 millioner dollars for de i alt ni afsnit blev for dyrt, skriver Deadline.

Derfor laver Spielberg den nye serie om mandskabet på de amerikanske bombefly, som bekæmpede Hitler fra luften, hos Apple.

Serien bliver baseret på bogen ” Masters of the Air: America’s Bomber Boys Who Fought the Air War Against Nazi Germany”.

Der er tale om den første egenproducerede serie fra Apple til Apple TV+.

Læs også ‘Apple TV+ bliver den billigste streamingtjeneste – her er indholdet‘.