Valhalla Jagtsæson billetsalg / Filmz.dk

Publikum fravælger Fenar Ahmads “Valhalla” – til gengæld strømmer danskerne i biografen for at se “Jagtsæson”.

De har begge fået middelmådige anmeldelser. Men publikum er ikke i tvivl, når valget står imellem at se “Jagtsæson” eller “Valhalla”.

“Underverden”-instruktør Fenar Ahmads “Valhalla” – der har modtaget over 11 millioner kroner i statsstøtte – åbnede således med et billetsalg på blot 11.379.

“Valhalla” kan dog endnu nå at rette op på den sløje åbning her i efterårsferieugen, hvor målgruppen har fri fra skole.

Til gengæld fortsætter succesen for “Jagtsæson“, der nu har solgt i alt 212.640 biografbilletter.

Dermed fortsætter de flotte takter for Tilde Harkamps kvindekomedie, som i åbningsweekenden slog “Joker” i Danmark – læs om det her.