Riddler Jonah Hill dropper The Batman / Filmz.dk

Matt Reeves skal finde ny The Riddler – Jonah Hill afbryder forhandlingerne om rolle i “The Batman”.

Han blev tilbudt rollen tilbage i august, men nu er forhandlingerne brudt sammen. Jonah Hill bliver ikke The Riddler, skriver Deadline.

Hill krævede angiveligt 10 millioner dollars for rollen, hvilket er dobbelt så meget som Robert Pattinson får i rollen som Batman.

Parterne har ikke kunne enes om de rette vilkår for rollen. Derfor leder instruktør Matt Reeves og DC Films nu efter andre kandidater til én af de centrale skurkeroller i “The Batman”.

Læs også ‘DC Films finder Catwoman til “The Batman” – 3 andre var i spil‘.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.