Paul Dano The Riddler The Batman / Filmz.dk

“The Batman”-instruktør Matt Reeves finder erstatning for Jonah Hill – The Riddler skal spilles af Paul Dano.

Seth Rogen har været i spil til rollen og senest takkede Jonah Hill nej til at spille DC-skurken The Riddler i “The Batman” – læs om det her.

Parallelt med forhandlingerne med Jonah Hill har DC Films dog haft en afløser klar i kulissen, skriver Variety.

Der er tale om Paul Dano (“There Will Be Blood”), som nu er i afgørende forhandlinger om rollen som The Riddler.

Dermed bliver Dano den anden i skurkerollen som The Riddler efter Jim Carrey i “Batman Forever”.

Paul Dano skal spille over for Robert Pattinson i hovedrollen som Batman, imens også Zoë Kravitz og Jeffrey Wright er på rollelisten.

Læs også ‘“The Batman” filmatiserer klassisk DC-tegneserie‘.

“The Batman” får premiere d. 25. juni i 2021.

OPDATERING: Matt Reeves bekræfter nu Paul Dano som Edward Nashton/The Riddler.