Francis Ford Coppola og Martin Scorsese har på det seneste heftigt kritiseret Marvel – nu svarer Disney-chef Bob Iger tilbage på kritikken.
Det begyndte med, at Martin Scorsese (“Taxi Driver”, “Goodfellas”) nægtede at anerkende Marvel-filmene som ægte film – de hørte til en forlystelsespark.
Derefter fortsatte Francis Ford Coppola (“The Godfather”, “Apocalypse Now”) og kaldte Marvel-filmene for foragtelige – læs om det her.
Nu reagerer Disney-chef Bob Iger på disse udtalelser:
[i]”Det generer ikke mig. Dog generer det mig på vegne af de folk, der har arbejdet med disse film… Det virker respektløst over for alle disse folk,”[/i] siger Iger til The Wall Street Journal.
Bob Iger mener ikke, at Francis Ford Coppola og Martin Scorsese selv har lavet bedre film end dem, som produceres hos Marvel Studios:
[i]”Siger du til mig, at når Ryan Coogler laver ‘Black Panther’, så er det på en eller anden måde mindre værd end noget, Marty Scorsese eller Francis Ford Coppola har lavet med en af deres film? Helt ærligt.”[/i]
Læs også ‘Top 100 over de mest magtfulde personer i Hollywood‘.
