Neill Blomkamp Inferno / Filmz.dk

Neill Blomkamp droppede tidligere på året “RoboCop Returns” til fordel for et andet projekt – nu afsløres titlen på den hemmelige film.

Han har ikke instrueret en film siden 2015, hvor “Chappie” fik premiere. Nu er der dog endelig nyt på vej fra Neill Blomkamp.

Blomkamp brød igennem med “District 9”, som blev fulgt op af “Elysium”. Men siden “Chappie” er det gået galt for Blomkamp.

Instruktøren var ellers først hyret til at instruere en “Alien 5”, men det projekt blev sat på pause, da Ridley Scott kom på banen med “Alien: Covenant”.

Herefter blev Blomkamp hyret til “RoboCop Returns”, men den droppede instruktøren ud af tidligere på året til fordel for et hemmeligt projekt – læs om det her.

Nu kommer det frem, at der er tale om filmen “Inferno”, som Blomkamp skal instruere for AGC Studios.

“Inferno” går i produktion i begyndelsen af 2020 med Taylor Kitsch (“John Carter”) i hovedrollen, skriver The Wrap.

Der er tale om en scf-fi-thriller, hvor Kitsch spiller en betjent, der bliver kaldt ud til et mord i ørkenen i New Mexico, hvor det snart tyder på, at en alien står bag drabet.