Edward Furlong John Connor Terminator Dark Fate / Filmz.dk

Comic-Con-rapport påstod, at Edward Furlong medvirker i “Terminator: Dark Fate” – det gør dog kun John Connor.

I sommer kom det frem, at Edward Furlong angiveligt skulle medvirke igen i “Dark Fate” i et comeback til rollen som John Connor. Det er ikke sandt.

DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!

Sandt er det derimod, at karakteren John Connor medvirker igen i indledningen af “Terminator: Dark Fate”, der åbner i 1998 – tre år efter handlingen i “Terminator: Judgment Day”.

Her skyder og dræber en T-800 John for øjnene af Sarah Connor, der igen spilles af Linda Hamilton.

Det er dog ikke den i dag 42-årige original-skuespiller Edward Furlong, som spiller John, men derimod Jude Collie, skriver CBM.

Hermed lukker James Cameron effektivt for de følgende tre “Terminator”-film – “Rise of the Machines”, “Salvation”, “Genisys” – som ikke eksisterer i “Dark Fate”-tidslinjen.

Den egentlige “Dark Fate”-handling udspiller sig herefter i år 2020 – igen uden Edward Furlong, der i stedet krediteres som ‘John Connor reference’.

Læs også ‘Første reaktioner på “Terminator: Dark Fate” – sammenlignes med “The Force Awakens”‘.

“Terminator: Dark Fate” har dansk biografpremiere i dag.