Star Wars The Rise of Skywalker Kina flop / Filmz.dk

“Star Wars: The Rise of Skywalker” får katastrofal åbning i Kina – dårligere end “The Force Awakens” og “The Last Jedi”.

Kineserne har endnu ikke forelsket sig i Star Wars-franchisen. “The Force Awakens” er åbnet bedst af de Disney-producerede “Star Wars”-film i Kina. Herfra er det kun gået ned.

Den trend fortsætter nu med “The Rise of Skywalker”, der ellers fik sin verdenspremiere i Kina. Star Wars-afslutningen af ‘Skywalker Saga’ har således kun solgt biografbilletter for 1,6 millioner dollars siden premieren, skriver The Hollywood Reporter.

Derfor ligner det, at “The Rise of Skywalker” ender på et samlet billetsalg i Kina på bare 17,8 millioner dollars, hvilket er marginalt bedre end bundskraberen “Solo”, der endte på 16,5 millioner dollars i Kina.

Til sammenligning solgte “The Force Awakens” kinesiske biografbilletter for 124 millioner dollars – “The Last Jedi” leverede 42,5 millioner dollars.

I stedet foretrækker de kinesiske filmfans lokale produktioner som “Ip Man 4: The Finale”, “Sheep Without a Shepherd” og “Only Cloud Knows”, der alle overgår “The Rise of Skywalker” i denne uge.

Disney har senest iværksat en målrettet Star Wars-kampagne i Kina for at skabe kinesiske fans – læs om det her.

Læs også ‘Bag om Marvel-succes: Kina elsker “Avengers: Endgame” – Europa foretrækker “Avatar”‘.