“His Dark Materials”-skuespiller er hyret til Amazons kommende serie baseret på J. R. R. Tolkiens “The Lord of the Rings”.
Hun er blevet kendt som Sister Clara i HBO-serien “His Dark Materials“, ligesom hun spiller en rolle i den kommende Netflix-serie “Dracula”.
Nu fortsætter Morfydd Clark karrieren hos en tredje streamingtjeneste i form af Amazon Prime.
Her skal Clark spille en hovedrolle i den kommende “Ringenes herre”-serie, skriver Variety.
Kilder fortæller, at Morfydd Clark skal spille rollen som en yngre Galadriel, der blev spillet af Cate Blanchett i Peter Jacksons to Tolkien-trilogier.
Nyheden kommer efter, det kom frem, at en anden hovedrolle havde forladt Amazon-serien. Det var rygtet, at Will Poulters rolle var som en ung udgave af Elrond.
Læs også ‘Hovedrolle dropper ud af “Ringenes herre”-serie‘.
