The Rise of Skywalker Star Wars teori korrekt 2017 / Filmz.dk

YouTube-kanalen for Nerd Soup havde regnet handlingen i “The Rise of Skywalker” ud før premieren på “The Last Jedi”.

DER SKAL ADVARES IMOD SPOILERS!

Tilbage i begyndelsen af december i 2017 var der blot tale om endnu en blandt mange, mange Star Wars-teorier.

I dag er Nerd Soup-videoen ‘Rey Palpatine Theory’ nærmere at regne for en utrolig præcis profeti.

For over to år siden analyserede Nerd Soup sig nemlig frem til, at Rey ganske rigtigt måtte vise sig at være arving til Kejser Palpatine.

Den teoretiske analyse er detaljeret og overbevisende. Her analyseres der i dybden på ligheder i kampstil imellem Palpatine og Rey, ligesom deres ledemotiver granskes.

Alt sammen leder frem til en konklusion om, at Rey vil vise sig at være den retmæssige arving til Imperiet.

Læs også ‘Publikum og anmeldere er uenige om ny Star Wars-trilogi – fans elsker “The Rise of Skywalker”‘.