Hvide mænd BAFTA kritik / Filmz.dk

#BaftasSoWhite-kritikken vælter ned over BAFTA efter dagens nomineringer – 20 hvide skuespiller blev nomineret samt udelukkende mandlige instruktører.

Ud af 20 nominerede skuespillere var alle hvide, da dagens BAFTA-nomineringer blev afsløret, ligesom fem mænd blev nomineret til årets bedste instruktører.

Det fik straks kritikken til at rase mod Det britiske akademi, der uddeler BAFTA.

Men #BaftasSoWhite er ikke akademiets skyld, mener BAFTA-formand Marc Samuelson:

[i]”Det er en ærgerlig mangel på diversitet i skuespiller-nomineringerne. Det er frustrerende, at branchen ikke bevæger sig så hurtigt, som BAFTA-holdet ønsker det,”[/i] siger Samuelson til Variety.

BAFTA-formanden kalder det endvidere skuffende, at udelukkende mænd er nomineret i instruktør-kategorien.

Golden Globe Awards havde de selv samme instruktører nomineret – med Sam Mendes (“1917”) som vinder, men dog med ikke-hvide skuespiller-nomineringer til navne som Cynthia Erivo, Eddie Murphy og Awkwafina.

Læs også ‘“Joker” dominerer britisk Oscar – her er nomineringerne til BAFTA‘.

BAFTA afholdes d. 2. februar.