ABC Entertainment-chef Karey Burke slår nu fast, at Oscar-showet igen i år bliver uden en traditionel vært.
I 2019 skulle Kevin Hart have været vært for Oscar-showet, men blev siden tvunget til at trække sig på grund af homofobiske budskaber i en række gamle tweets.
Herefter valgte Oscar-akademiet sammen med tv-selskabet ABC at droppe værtsrollen.
Det førte til en lille stigning i antal seere i forhold til 2018-showet. Begge er de dog blandt de to Oscar-shows med færrest seere nogensinde.
Nu er det besluttet, at også 2020-showet bliver uden vært, skriver Variety.
I modsætning til Oscar-showet valgte Golden Globes Awards i år at hyre branchens måske mest kontroversielle komiker, Ricky Gervais, til at udfylde rollen som vært.
Læs også ‘Ricky Gervais jokede om “Cats” og Jeffrey Epsteins død ved Golden Globes – se monologen‘.
Oscar-showet afholdes d. 9. februar.
