Meghan Markle Disney aftale / Filmz.dk

Meghan Markle laver voiceover-aftale med Disney mod donation til Elephants Without Borders.

Prins Harry og Meghan Markle har som bekendt meddelt omverdenen, at de trækker sig fra deres centrale placering i det britiske kongehus.

Fremtiden skal blandt andet dedikeres velgørende arbejde, som en ny Disney-aftale er en del af.

Den tidligere “Suits”-skuespiller Meghan Markle har således underskrevet en aftale med Disney om en række voiceovers – formentlig til naturdokumentariske serier til Disney+.

Til gengæld donerer Disney et beløb til Elephants Without Borders, skriver The Times.

Sidste år blev premieren på den nye “The Lion King” dedikeret til at støtte African Parks, der er støttet af Prins Harry.

Læs også ‘Disney Plus teaser det kommende år: Disse film og serier får premiere i 2020‘.