Taika Waititi Star Wars / Filmz.dk

Lucasfilm har tilbudt “Thor: Ragnarok”-instruktør Taika Waititi at udvikle en Star Wars-film.

Han er biografaktuel med nazisatiren “Jojo Rabbit”, der er blevet Oscar-nomineret. Nu kan fremtiden byde på Star Wars for Taika Waititi.

Således har Lucasfilm henvendt sig til instruktøren med tilbud om at stå bag en kommende Star Wars-film, skriver The Hollywood Reporter.

Det sker efter Star Wars-exit fra “Game of Thrones”-skaberne David Benioff og Dan Weiss – læs om det her.

Taika Waititi er ikke ubekendt med Star Wars-universet, da han instruerede sæson-afslutningen på “The Mandalorian” på Disney+.

Takker Waititi ja til en Star Wars-film, så kan det betyde dårligt nyt for Warner Bros.-storfilmen “Akira”.

“Akira” havde Taika Waititi tilknyttet, men blev udskudt, da instruktøren blev tilbudt “Thor: Love and Thunder” hos Marvel Studios.

Nu kan “Akira” blive yderligere udskudt, hvis Taika Waititi skal lave en Star Wars-film efter MCU-filmen, der først får premiere i 2021.

Læs også ‘“The Rise of Skywalker” kan blive Star Wars-chefens sidste – 3 mulige afløsere i spil‘.

MCU-chef Kevin Feige skal efter planen producere én Star Wars-film, men det vides ikke, om det er projektet, som er blevet tilbudt Taika Waititi.