Joker honest trailers / Filmz.dk

Medierne får skylden for den store biografsucces til “Joker”.

Det er den største film nogensinde med R-rating. “Joker” solgte biografbilletter for over en milliard dollars.

Succesen skyldes mediernes intensive kampagne før premieren på “Joker”, hvor der blev advaret imod potentielt farlige budskaber i “Joker”.

Og det skabte hype. Det mener Screen Junkies i ‘Honest Trailers’-afsnittet om netop “Joker”.

Filmz var blandt de medier, der beskrev den øgede politisikkerhed omkring de amerikanske biografer, der havde premiere på “Joker”, hvilket førte til en lokal dansk historie om efterretningstjenestens trusselvurdering af “Joker”-premieren.

Den slags historier medvirkede til at sikre en hype og dermed en succes for “Joker”, lyder det fra Screen Junkies.

Læs også ‘PET om dansk “Joker”-trussel: ‘Ingen kommentar’‘.