Den walisiske skuespiller, forfatter og instruktør Terry Jones er død – han blev 77 år.
Terry Jones døde mandag efter at være blevet diagnosticeret med demens i 2016.
Jones blev kendt som et af de centrale medlemmer af komikergruppen Monty Python, der også bestod af John Cleese, Terry Gilliam, Eric Idle, Michael Palin og Graham Chapman. Sidstnævnte døde i 1989.
Terry Jones instruerede og spillede selv med i Monty Python-film som “Monty Python and the Holy Grail”, “Life of Brian” og “The Meaning of Life”, som vandt juryprisen på Cannes.
[i]”Vi er dybt triste over at annoncere, at vores elskede ægtemand og far, Terry Jones, er gået bort,”[/i] udtaler familien ifølge BBC.
Læs også ‘20 års produktion: “Twelve Monkeys”-instruktør endelig klar med trailer til storfilm‘.
Det er det andet dødsfald i den verdensberømte satiregruppe inden for kort tid. I december døde den britiske musiker, tekstforfatter og skuespiller Neil Innes, som var kendt som ‘den syvende Python’. Han blev 75 år.
