Howard the Duck serie dropper Marvel / Filmz.dk

Marvel Studios dropper serierne “Howard the Duck” og “Tigra & Dazzler”.

I begyndelsen af 2019 annoncerede Marvel Television fire kommende animations-serier til Hulu. To af disse bliver nu droppet.

Der er tale om Marvel-serierne “Howard the Duck” og “Tigra & Dazzler”, som Marvel-chef Kevin Feige nu skrotter, skriver The Hollywood Reporter.

Kevin Feige overtog i oktober styringen med hele Marvel, hvilket betød, at Marvel Television blev lagt ind under Marvel Studios – Television-chefen Jeph Loeb røg ud.

Herefter annullerede Feige Marvel Television-serien “Cloak & Dagger” – læs om det her.

Nu fortsætter Kevin Feige med at rydde op i Marvel Television-projekterne, hvilket går ud over “Howard the Duck” og “Tigra & Dazzler”.

Det var planen, at disse to serier sammen med “MODOK” og “Hit Monkey” skulle munde ud i crossover-serien “The Offenders”, der nu næppe bliver til virkelighed.

Læs også ‘Efter intern krig: Marvel-chef træder tilbage‘.

“MODOK” og “Hit Monkey” fortsætter som planlagt.