Linda Hamilton Terminator Dark Fate fortsættelse / Filmz.dk

“Terminator”-stjernen Linda Hamilton ønsker ikke at fortsætte i rollen som Sarah Connor.

Det skulle blive begyndelsen på en ny trilogi. Men “Terminator: Dark Fate” har floppet stort, hvilket har sat franchisen på pause i ubestemt tid.

Linda Hamilton gjorde med “Dark Fate” comeback til sin legendariske rolle som Sarah Connor, men hun begræder ikke, at “Terminator”-franchisen måske er endegyldigt død:

[i]”Jeg vil være ret glad for aldrig at vende tilbage. Så nej, jeg håber ikke, fordi jeg ville virkelig elske at være færdig,”[/i] siger Hamilton til The Hollywood Reporter.

Hamilton vil dog ikke kategorisk afvise en “Terminator 7”, men så skal det være en helt særlig idé, fortæller hun videre. Det skal i så fald være en mindre film uden det store budget:

[i]”Jeg vil virkelig sætte pris på en mindre version, hvor der ikke er så mange millioner på spil.”[/i]

Læs også ‘“Terminator: Dark Fate”-instruktør vil aldrig mere samarbejde med James Cameron – her er årsagen‘.

Den første “Terminator” fra 1984 kostede 6,4 millioner dollars – “Dark Fate” kostede 185 millioner dollars.