“Fast & Furious 10” bliver sidste kapitel i “Fast”-sagaen – måske splittet op i to film.
Vin Diesel har planer om at afslutte “Fast & Furious”-franchisen med en filmisk dækafbrænding af de store.
“Fast & Furious 9” er tænkt som det midterste kapitel i en trilogi, der begyndte med “The Fate of the Furious”, som introducerede Charlize Theron-skurken Cipher, der også medvirker i “Fast 9”.
Dermed er alt lagt op til, at “Fast & Furious 10” skal afslutte trilogien og den samlede saga, men Vin Diesel planlægger at dele den sidste film i to:
[i]”Ender ‘Fast 10’ del et og to med at være konklusionen, ville det være skønt, hvis denne verden fortsætter flere generationer frem,”[/i] siger Diesel til Games Radar.
Således åbner Diesel op for flere spinoffs i stil med “Hobbs & Shaw”, men det lyder samtidig, som om “Fast & Furious 10” med sikkerhed bliver udspillet over to film.
Læs også ‘#JusticeForHan: Derfor genopstår død karakter i “Fast & Furious 9”‘.
“Fast & Furious 9” får premiere den 20. maj.
