Cassian Andor serie Disney Plus Star Wars 2020 / Filmz.dk

Star Wars-serie om Cassian Andor begynder optagelser i 2020.

Lucasfilm har som bekendt udskudt produktionen af Disney Plus-serien om Obi-Wan Kenobi til 2021. Men det betyder ikke, at Lucasfilm ikke producerer Star Wars i år.

Sæson 2 af “The Mandalorian” er allerede undervejs, men det stopper ikke her for produktionen af Star Wars-serie i 2020.

Tidligere er en “Rogue One”-inspireret serie således blevet meldt på vej til Disney+ med Diego Luna i hovedrollen.

Diego Luna vender tilbage i sin Star Wars-rolle som Cassian Andor i en forhistorie til “Rogue One”. Optagelserne begynder snart:

[i]”Vi laver den i år. Det sker, og jeg er ved at gøre mig klar til det,”[/i] siger Luna til ETonline.

Læs også ‘Før pause til Obi-Wan Kenobi: Star Wars-skurk afsløret til Disney Plus-serie‘.

Dermed synes “The Mandalorian” og “Rogue One”-serien på skinner, mens Lucasfilm leder efter en ny manuskriptforfatter til serien om Obi-Wan Kenobi.

Det første manuskript mindede angiveligt for meget om handlingen i “The Mandalorian”, men det forventes, at optagelserne begynder med Ewan McGregor tilbage som Obi-Wan i 2021.