Billie Eilish James Bond sang No Time to Die / Filmz.dk

Popstjernen Billie Eilish frigiver nu den officielle James Bond-sang til “No Time to Die”.

Hun er kun 18 år, hvilket gør hende til den yngste artist nogensinde til at stå bag en officiel “Bond”-temasang.

Det gør Billie Eilish nu med “No Time to Die”, som hun selv har skrevet sammen med sin bror, Finneas Baird O’Connell.

Billie Eilish fik sit store gennembrud i 2019 med debutpladen ‘When We All Fall Asleep, Where Do We Go?’, som blev årets mest sælgende album i USA, hvilket gjorde hende til den store vinder ved årets Grammy-uddeling.

Senest sang hun for ved In Memoriam-indslaget under søndagens Oscar-show.

Billie Eilish følger efter musikalske legender som Shirley Bassey, Duran Duran, Tina Turner, Madonna og senest Adele og Sam Smith, som alle har sunget en temasang til en James Bond-film.

Læs også ‘Stor James Bond-rokade: Ny komponist til “No Time to Die” – ‘kreative uenigheder’‘.

“No Time to Die” får dansk premiere den 2. april