John Shrapnel død / Filmz.dk

Skuespilleren John Shrapnel er død af kræft – han blev 77 år.

Den britiske skuespiller John Shrapnel døde fredag efter et længere forløb med en kræftsygdom.

John Shrapnel blev kendt for sin rolle som Gaius i den Oscar-vindende Ridley Scott-film “Gladiator” fra år 2000.

Skuespilleren havde desuden roller i storfilm som “Notting Hill”, “Troja” og “Elizabeth: The Golden Age”.

John Shrapnel efterlader sig sin kone Francesca Bartley samt tre sønner – Joe, Lex og Thomas.