HBO Nordic ved endnu ikke, hvornår den annoncerede ‘Reunion Special’ af “Venner” kommer til Danmark.
“Friends”-fans fra hele verden kunne i sidste uge juble over nyheden om, at alle seks venner vender tilbage i et særafsnit.
Det nye afsnit af “Venner” får premiere på den nye streamingtjeneste HBO Max, der i første omgang kun åbner i USA. Så hvad med Danmark og de danske fans af “Friends”?
Det ville være nærliggende, at HBO Nordic ville give premiere på særafsnittet af “Venner”, ligesom det har været tilfældet med HBO-serien “Game of Thrones”, der i Danmark er blevet vist på HBO Nordic.
HBO Nordic siger nu til Filmz, at det endnu ikke er afklaret, om ‘Reunion Special’-afsnittet af “Friends” får premiere på HBO Nordic.
Streamingtjenesten vil hverken bekræfte eller afvise, at det nye afsnit af “Venner” muligvis kan få dansk premiere på HBO Nordic til maj, så håbet er absolut ikke slukket.
Læs også ‘Mediekritik af “Friends”-comeback – forvent ikke et reelt afsnit af “Venner”‘.
‘Reunion Special’ af “Friends” får premiere til maj på HBO Max.
