Jurassic World 3 Dominion titel forklaret / Filmz.dk

Chris Pratt forklarer meningen med titlen til “Jurassic World 3”.

“Jurassic World 3”-instruktør Colin Trevorrow har som bekendt afsløret titlen til franchisens næste film – “Dominion”. Hvad betyder det?

Det uddyber skuespiller Chris Pratt på Instagram, hvor han citerer en ordbogs-betydning af ordet ‘Dominion’.

Her står det, at ordet betyder enten suverænitet eller kontrol og bruges for eksempel i sætningen [i]’Menneskets forsøg på at etablere dominion over naturen'[/i].

Således er der lagt op til en drabelig kamp imellem dinosaurer og mennesker i “Jurassic World: Dominion”, der er en fortsættelse til “Jurassic World: Fallen Kingdom”, som sluttede med, at dinoerne brød fri ud i naturen.

Læs også ‘“Jurassic World”-serie på vej – kan ende på ny streamingtjeneste‘.

“Jurassic World 3” får premiere d. 11. juni i 2021.

https://www.instagram.com/p/B9AM3J-gYhz/