EU Netflix coronavirus standard hastighed internet opløsning hd / Filmz.dk

Netflix skal kun tilbyde standard-opløsning, når internettet spidsbelastes, lyder ny opfordring fra EU.

Den globale internet-trafik er steget med 50 procent under coronakrisen, viser nye tal fra Akamai.

Derfor opfordrer EU-kommissær Thierry Breton nu Netflix og andre streaming-aktører til at skrue ned for kvaliteten i perioder med spidsbelastning af internettet.

Breton har således ringet til Netflix-chef Reed Hastings med en bøn om automatisk at ændre HD-streaming til standard-kvalitet i perioder med ekstraordinært meget internettrafik under coronakrisen.

Samtidig opfordrer EU-kommissæren nu direkte alle til at skifte til standard-indstillinger, når det ikke er nødvendigt med HD.

Læs også ‘Markant udvikling for Netflix i coronaramte lande‘.

Senest har Netflix oplevet en markant stigning af app-downloads i særligt corona-udsatte lande.