Dragon's Lair Netflix Ryan Reynolds / Filmz.dk

Netflix har købt rettighederne til at filmatisere arkade-klassikeren “Dragon’s Lair” – forhandler med Ryan Reynolds.

Ryan Reynolds ser ud til at fortsætte sit Netflix-samarbejde efter “6 Underground” – denne gang i form af en spilfilmatisering.

Netflix har således sikret sig rettighederne til at filmatisere arkade-spillet “Dragon’s Lair”, der i 1980’erne var ét af de mest populære spil i USA.

“LEGO Filmen”-forfatterne Dan and Kevin Hageman skriver manuskriptet om ridderen Dirk the Daring, der skal redde Princess Daphne fra den onde drage Singe og troldmanden Mordroc, skriver The Hollywood Reporter.

Læs også ‘“Deadpool”-stjerne deler en vigtig besked‘.

Nu forhandler Ryan Reynolds altså om hovedrollen som Dirk the Daring. Og Reynolds er bestemt ikke fremmed for spilfilm, hvor han har erfaring fra “Detective Pikachu” og den kommende “Free Guy”.