Krudttønden pris streaming vod / Filmz.dk

“Krudttønden” bliver prissat i den dyrere ende af biografaktuelle film på tidlig streaming.

Den 5. marts fik Ole Christian Madsens film om terrorangrebet i Danmark biografpremiere, hvorefter den kunne ses i én uge, inden biograferne blev tvunget til at lukke ned på grund af coronakrisen.

“Krudttønden” – det er DFI-støttet med 9,86 millioner kroner – nåede at sælge 15.516 biografbilletter, inden den blev klemt af coronalukningerne.

I går annoncerede SF Studios så, at “Krudttønden” får ekstraordinær VOD-premiere i næste uge – læs om det her.

Og prisen? Den var der ingen udmelding om, men Filmz kan nu afsløre, at streaming-tjenesterne kommer til at tage imellem 179 og 189 kroner for at leje “Krudttønden” til hjemmebiografen.

Dermed lægger “Krudttønden” sig prismæssigt op ad Universal-titler som “The Invisible Man” og “The Hunt”, der begge koster lidt mere end Sony-titlen “Bloodshot” (169 kr.) samt DC-filmen “Birds of Prey (149 kr.).

Læs også ‘Biograferne i Danmark frygter for fremtiden: Der vil mangle film’.

Også “Klovn the Final” er på vej mod tidlig streamingpremiere – læs om det her.