Biograf titler streaming corona populære / Filmz.dk

En række biografaktuelle titler har fået tidlig streamingpremiere – gyser klarer sig bedst.

Coronakrisen har som bekendt lukket landets biografer, hvilket har sendt en række biograftitler tidligere videre til VOD.

Nu afslører Blockbuster for Filmz, hvordan titlerne har klaret sig hos publikum i hjemmebiografen.

Det er Blumhouse-gyseren “The Invisible Man”, der er den største sællert på streaming af de tidlige biograftitler, der sælges til en højere pris end normale streamingtitler.

Næstmest populær er Sony-film “Bloodshot”, der kun har været tilgængelig siden sidste fredag – altså en uge mindre end “The Invisible Man”.

Mindst efterspørgsel har der været efter henholdsvis “Emma” og “The Hunt”.

Læs også ‘Coronakrisen tvinger første danske biograftitel på streaming‘.

Senest er også “Birds of Prey” lanceret som tidlig streamingtitel, mens de danske storfilm “Krudttønden” og “Klovn the Final” er på vej.