Biograf lukning forlænget Danmark corona / Filmz.dk

De danske biografer skal forblive lukket til og med den 10. maj.

Den 12. marts lukkede de danske biografer efter anmodning fra statsminister Mette Frederiksen, der senest forlængede lukningen til efter påske – den 13. april.

Nu forlænger den danske regering lukningen af biograferne i Danmark med henvisning til truslen fra coronavirussen.

Således kan biograferne nu tidligst igen se frem til at genåbne fra den 10. maj – til den tid har biograferne haft lukket i over otte uger.

Læs også ‘Distributørerne om genåbning af biograferne: Her er mulighederne i Danmark‘.

Statsminister Mette Frederiksen har her til aften også annonceret, at alle ‘store forsamlinger’ er aflyst til og med august.

Det er endnu ikke konkret bekræftet, hvad ‘store forsamlinger’ dækker over. Imperial Biograf i København har Danmarks største biografsal med plads til 996 gæster.