star wars serier premiere disney plus cassian andor obi-wan kenobi / Filmz.dk

Disney Plus-serierne om Cassian Andor og Obi-Wan Kenobi er nu på premiereplanen.

Til oktober kommer Sæson 2 af “The Mandalorian”. Men hvad kan Star Wars-fans se frem til i de kommende år? Det er nu afsløret.

En ny premiereplan fra Disney Plus i Frankrig sætter således premiere-år på de kommende Star Wars-serier om “Rogue One”-helten Cassian Andor og den legendariske Obi-Wan Kenobi.

I 2021 er den endnu titelløse “Star Wars: The Cassian Andor Series” således på premiereplanen, mens den ligeledes titelløse “Star Wars: Obi Wan Kenobi” først kommer i 2022.

Det er forventningen, at serien om Cassian Andor – med Diego Luna tilbage i rollen – begynder optagelser på et tidspunkt i 2020, mens Obi Wan Kenobi-serien må vente med at gå i produktion til 2021.

Læs også ‘Lucasfilm finder afløser til Star Wars-serie om Obi-Wan Kenobi‘.

Senest har Lucasfilm hyret en ny manuskriptforfatter til Obi Wan Kenobi-serien efter for mange ligheder med “The Mandalorian” i det oprindelige manuskript.