“Captain Marvel 2” lægger angiveligt op til det næste store “Avengers”-slag.
MCU-chef Kevin Feige er allerede i gang med at planlægge den næste store kulmination i Marvel Cinematic Universe efter ‘The Infinity Saga’-finalen med “Avengers: Endgame”.
Nu erfarer MCU Cosmic, at der arbejdes hen mod “Avengers 5” – og det bliver med “Captain Marvel 2” som nøglefilmen.
Tidligere har der været spekuleret i, at “Captain Marvel 2” vil få en ‘Secret Invasion’-storyline, men den handling får i stedet en Disney Plus-serie, der leder frem til “Captain Marvel 2” – læs om det her.
Således vil “Captain Marvel 2” fungere som en slags “Civil War” for “Avengers 5” – filmen før filmen.
“Captain America: Civil War”-instruktørerne Joe og Anthony Russo fik siden hen ansvaret for netop “Infinity War” og “Endgame” – det samme kan ske med “Captain Marvel 2”.
“Captain Marvel”-instruktørerne Anna Boden og Ryan Fleck får ikke genvalg til fortsættelsen – og der er endnu ingen afløser. Men den endnu hemmelige “Captain Marvel 2”-instruktør kan meget vel også få chancen med “Avengers 5”.
Og selv om der har været flere rygter om en kommende “Young Avengers”, så bliver “Avengers 5” ikke med de unge – nærmere en slags “New Avengers” anført af Captain Marvel.
Derimod vil “Young Avengers” formentlig blive til Disney Plus med karakterer som Kate Bishop, Wiccan, Speed og Ms. Marvel, der vil blive introduceret i MCU-serier som “Hawkeye”, “WandaVision” og “Ms. Marvel”.
Læs også ‘Marvel-chef teaser “Avengers 5” – vi er allerede i gang‘.
“Captain Marvel 2” får premiere den 8. juli i 2022.
